I anledning af Vanløse Festuge holder Folkekirken Adventskirken åbent lørdag d. 13/6 kl. 13-16.30. Billedkunstner Lotte Kjøller vil her være til stede, hvis man har spørgsmål til hendes kunst, der pryder væggen. 10% af al salg går til Kirkens godgørende formål. Denne dag kl. 15 vil de lokale musikere Lars B. Frantsen og Bettina Birch Birkvel, der danner duoen ”Ballads&Blues”, give Forårskoncert i Adventskirken, imens man nyder et glas vin. Ballads&Blues spiller som sagt blues og ballader. De blev grundlagt for 2,5 år siden, fik hurtigt og seriøst oparbejdet et repertoire, og har haft mange jobs allerede. Indtil videre har de kun arbejdet med engelsksprogede kopinumre - dog altid med eget arrangement - I kirken krydret med et stænk af Gospel. Man kan se hvem Ballads&Blues er samt høre musikvideo på: http://www.ballads-blues.dk/. Kom og hør dejlig musik - ganske gratis!!!!
Folkekirken Adventskirken ligger i Vanløse, Kbh. og Lotte Kjøllers anderledes udstilling er bestemt et besøg værd. Man kan se udstillingen i Adventskirken, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. Udstillingen varer fra d. 7/6 - 7/8 2009. Kirken er åben mandag til fredag kl. 10.00 - 13.30. Torsdag desuden kl. 16.00 - 18.00 samt søndag efter Gudstjeneste til kirkekaffen kl. 12 - 13.
Se mere om arrangementet her i nyhedsbrevet.
Hilsen Adventskirken, Ballads&Blues med Bettina og Lars samt
Billedkunstner Lotte Kjøller
site: www.Lk-kunst.dk
Mail: lk@lk-kunst.dk



