Velkommen til Billedkunstner Lotte Kjøllers Blog

Velkommen til min blog. Dette er Billedkunstner Lotte Kjøllers kommende udstillinger og nyheders blog. Siden er tilknyttet Lotte Kjøllers Mailliste og hjemmeside www.Lk-kunst.dk hvor man kan se fakta om Lotte, CV og masser af billeder. God rejse!

Hvem er Lotte Kjøller? - - - - Who is Artist Lotte Kjoeller?

Mit foto
Havekrogen 3. 2 tv. 2720 Vanløse/Vanlose, København/Copenhagen, Denmark
Jeg er Billedkunstner Lotte Kjøller født 30-1-66. Har udstillet i gallerier, museer og kunsthaller i DK & udland. Debut på Kunstnernes efterårsudstilling 1995, 96. I 1997 studie på Ecole Des Beaux Artes, Paris. Før da i mesterlære hos billedkunstner Jeff Ibbo. Antaget på Kunstnernes Sommerudstilling 2000,01. Medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) & Dansk Forfatterforening(DF). Udstiller fast i Arthouse kunsthandel, Frb & Gallery Copenhart, Valby. Jeg maler, tegner, illustrerer, laver skulptur, litografi, lyrik, underviser & holder foredrag. Mere Info, værker & CV på mit site: www.Lk-kunst.dk ENGLISH: I am artist Lotte Kjoeller born 30-1-66 in Koge, Denmark. Member of the Danish Artists Union and the Danish Society of Writers. Training at Ecole des Beaux Artes, Paris 1997 and 3 years training by the artist Jeff Ibbo. Have exhibited in galleries, museums & exhibition Halls in Denmark and abroad. I mainly painting, but also watercolour, drawing, illustration, lithography and sculptures. I write poetry, give talks, lectures and teach. More info in english on my website www.Lk-kunst.dk

02/09/2010

Lotte Kjøllers vedkommende billedunivers. 40 værker på specialauktion hos Lauritz.com Odense



Lotte Kjøllers billeder har alle et eksistentielt indhold. Ofte ses et udpræget sprudlende og legende sceneri. Billederne har imidlertid flere lag af indhold. På overfladen lette og legende referencer, jf. ”Dansen i vår”, ”Pariserhjulet”, ”Leg” og ”Da jeg var i skoven”. Men underliggende ulmer også en eftertænksom og af og til melankolsk stemning.

Alle 40 billeder er blevet til i løbet af det seneste 1 ½ år.

Lotte Kjøllers nye billeder er en forsættelse af temaet ”Effatha”, der refererer til Effatha ”Luk dig op” – sagde Jesus til den døvblinde. Mark 7, 34. Lotte Kjøller beretter selv, at det er vigtigt for hende at man skal turde lukke sig op – at tillade sig at modtage– så man hører og ser. Endvidere at man tør glædes ved livet. Det er et budskab, der er af afgørende betydning for hende som et kristent menneske og som kunstner. Hun adskiller ikke de to ting. Begge dele er af altafgørende betydning for hende. Lotte Kjøller vil gerne have dette livsbekræftende budskab frem i billederne. Ikke på en påtrængende måde, men på en antydende og legende måde. Livet anskuet som en konstant balancegang mellem spænding og forløsning (frelse). Det ses f.ex i billederne: ”At gå på line”, ”Geyser” og ”Forløsning”.

Overordnede emner
Ser man på Lotte Kjøllers værker som en helhed, så kan man generelt finde referencer til tro, musik, mennesker, leg og natur. Naturinspirationen har sit udgangspunkt i at Lotte Kjøller med stor glæde i sommerhalvåret opholder sig meget i egnen omkring Isefjorden. Denne natur ligger dybt forankret i hendes bevidsthed, forstået på den måde at hun ”henter den frem” igen og igen.

Farveholdning
Lotte Kjøllers farveholdning og billedernes overfladebehandling er sprudlende. Ofte ses dristige og ekspressive farvekombinationer der lyser af optimisme. Billederne består af mange farvelag, et fænomen der understreger det flertydige indhold.

Kom til dialog-omvisning lørdag den 11. september kl. 12.30 hos Lauritz.com Odense, Kratholmvej 51, 5260 Odense v. Lotte Kjøller og mag.art. Lise-Lotte Blom

Specialauktionen med Lotte Kjøllers billeder hos Lauritz.com Odense afholdes i perioden 3. september til og med den 20. september. Der kan bydes på værkerne fra fredag den 3. september.

Der afholdes dialog-omvisning i Lotte Kjøllers specialauktion i auktionshuset i Odense lørdag den 11. september, kl. 12.30 v. mag.art. Lise-Lotte Blom og billedkunstneren Lotte Kjøller. Alle er velkomne.

Byd her: http://lauritz.com/ItemList/ItemList.Aspx?STA=3&FText=Lotte+Kj%c3%b8ller&LanguageId=1

Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art.

Billede: At gí en hånd. Lotte Kjøller. 1x1 m. Acryl på lærred.

Vi ses! Hilsen Billedkunstner Lotte KjøllerSite: www.Lk-kunst.dkSe min blog og nyhedsbrev: http:www.Lk-kunst.blogspot.com Se mailisten, der får sendt Nyhedsbrevets indlæg: http://groups.google.dk/group/Lk-kunst_dkTilmeld/Afmeld Nyhedsbrev, opgiv din mail her: Lk@Lk-kunst.dk