Jeg, Lotte Kjøller, deltager i en udstilling på et velrenommeret galleri i Berlin sammen med andre artmoney kunstnere fra Danmark. Den finder sted 27. august – 25. september, 2011. Galleriet hedder Dadapost, og findes her: www.facebook.com/optipism
Udstillingen er baseret på ”det optipistiske manifest” skrevet af
redaktøren bag kunstmagasinet, Afart: http://www.afart.dk/forside/forside. Det betyder at man skal finde inspiration i manifestet til de artmoney
man skaber til udstillingen!
Det Optipististe Manifest:
Optipismen er det gudgule og det bitterblå: rastepladsen for de
rastløse.
Hvor optimismen styrker dig i troen på dine egenskabers uendelighed, din
særegne identitetsforankret individualitet, mulighederne for at præge
verdensgangen under en galoperende globalisering, og valgene, der i deres
indbydende mangfoldighed lægger verden for dine fødder. Troen på selvet
er ikke til at tage fejl af, dertil er dens hastighed for insisterende, og
uimodsigelig. Det uskønne er blot relativt skønt, uskadeliggjort, som
mellemrum mellem vores bogstaver og intervaller mellem toner, og således
lever vi: i rasende glæde.
Pessimismen er der ingen plads til, men den er der. Frygten, hadet, og det
overfladiske tiltager, befæster sig i tiden der er gået, for den vender
aldrig hjem igen. Dig, det inde, og de andre, er det overvægtige bæst
med de månemættede nætter, og den gale millionær, hvis tørst efter
mere er en utrøstelig trang. Frustrationen malker risikoen som en
savlende sjakal, mens mulighedernes overflod underholder kedsomhed. Ingen aner hvad der er vigtigt og forkert: kunstneren hænger sig i
velvære: Held og lykke om halsen.
Ambivalensen er hvor vi lider, liderligt. Den forvrængede tilstand der er
i evig bevægelse. Forandring. Forveksling. Tilværelsen, hvor tvivlen
kommer til gode, altid afventende ved din side, roligt, tilbagelænet,
hvor dine dage er talte, om du lever eller dør. Nærværet er her også,
men det er ikke dit, nærvær, det er den eneste enes, og de eneste
manges. Vores, deres, jeres: hvor mandens levebrød har forvandlet sig til
kontinuerlige snacks – selvet er splintret i den fragmenterede samtid:
aldrig har det stået stærkere!
Natten er en færdig fryd, en tidsmaskinelimousine, svæver imellem det
gudgule og det bitterblå, optimisme pessimisme optipisme, og således har
du optipisten: Vi har ingen tid, men vil finde den alligevel, uden at
tænke på os selv.
Vi ses! Hilsen Billedkunstner Lotte Kjøller Site: www.Lk-kunst.dk. Se min blog og nyhedsbrev:http:www.Lk-kunst.blogspot.com. Se mailisten, der får sendt Nyhedsbrevets indlæg:http://groups.google.dk/group/Lk-kunst_dk. Tilmeld/Afmeld Nyhedsbrev, opgiv din mail her: Lk@Lk-kunst.dk
